Blog Details

Jeg har set frem til, at jeg kunne ”slå dørene” op for min egen hjemmeside.

Den vil give et indblik i, hvad jeg kan tilbyde, og hvordan jeg arbejder med at fremme og udvikle løbere, som ønsker at blive bedre.

Jeg har nogle klare idéer om, hvordan man tilrettelægger sin løbetræning bedst muligt, for at opnå et godt resultat. Jeg er meget bevidst om, at der ikke er to løbere, som er ens. Derfor kan man ikke bare printe et 3 måneders program ud fra nettet og følge dette. Der vil opstå ting i et træningsforløb, som et ”passivt træningsprogram” ikke kan tage højde for (skader, sygdom, ferie, arbejdspres osv). Derved kan træningsforløbet blive meget lidt effektivt og ende med, at du bliver demotiveret og ikke når dit mål. En løbende guidning og tilpasning er helt essentielt for at få succes.

Udover jeg løbende tilpasser programmet for den enkelte, så består mit arbejde med løberen i lige så høj grad af at motivere og inspirere, hvilket kan være med til at hjælpe løberen igennem perioder, hvor træningen måske går lidt trægt.

Hvis løb skal blive en naturlig og sjov del af ens hverdag, så er der 4 kodeord, som er vigtige at kunne praktiserer.

  • Kontinuitet – Der kan gå lang tid med at opbygge en god form, hvor man føler, at man kan løbe i et jævnt tempo over længere tid. Og mange løbere, når aldrig dertil, da man stopper og starter forfra igen og igen. Så selvom man har nået sit mål skal man fortsætte sin træning og måske gå efter et nyt mål, eller bare opretholde sin gode form. Stopper man træningen, så går der ikke mange uger, før man er tilbage på nul igen.
  • Planlægning – Hvis man planlægger sin træning, så behøver det ikke at være særlig indgribende i ens hverdag. Jo travlere hverdag, jo vigtigere bliver planlægningen. Jo mere omfattende løbeprogrammet er, jo vigtigere bliver planlægningen. Med ret lille indsats på dette område, vil man kunne tydeliggøre, at det faktisk er få timer om ugen, som bliver brugt i løbeskoene.
  • Restitution – Restitution er mange ting og dette element bliver også mere vigtigt i takt med, at der ryger flere km på kontoen. Jeg plejer at sige, at når målet har en distance, som ligger fra halvmaraton og op efter, så begynder restitutionselementet at blive rigtig vigtigt (meget mere om dette i senere indlæg)
  • Variation – Mange motionsløbere finder en rute de kan løbe, og så løber man den 2-3 om ugen i samme tempo. Det bliver man ikke bedre af, hvis det er målet. Variation er meget vigtig for at kunne forbedre sig som løber, både hvis man vil løbe hurtigere og længere. Variationen kan bestå i langsomme ture, tempoture, intervaltræning, bakkeløb, asfaltræs, skovløb osv.

Når man først har fået indarbejdet disse ovenstående elementer i ens hverdag, så bliver det næsten vanedannende at løbe – på den gode mådeJ.

I starten af indlægget spurgte jeg – ”Hvad er et godt resultat?” For nogen er et godt resultat bare at komme i gang med at løbe og få det indarbejdet i hverdagen, så det forhåbentlig bliver en naturlig og sjov del af ens liv. For andre drejer det sig om at nå nye mål, som kunne være at løbe hurtigere eller længere.  Uanset om man vil det ene eller andet, så er det min vigtigste opgave at få den enkelte på rette spor og guide vedkomne. For mig er det lige så interessant at arbejde med en løber, der vil løbe en 5km, som det er at arbejde med en løber, der vil løbe et maraton. Udgangspunktet er det samme – nemlig at motivere til et bedre slutresultat.

Comments are closed.