Blog Details

Min påstand er, at en helt almindelig gennemsnitlig motionist, som der nok er flest af, vil have nemmere ved at gennemføre et maratonløb, end at løbe en hurtig 5km – lad os sige under 21min.

Jeg har selvfølgelig ikke noget videnskabelig belæg for min påstand, udover at se på mig selv, læse løbsrapporter, artikler, bøger og kigge på resultatlister. Derudover har jeg lagret et hav af iagttagelser fra løbeverdenen de sidste 15-20 år.

Udsagn fra løbere som; ”jeg kommer aldrig til at gennemføre et maratonløb, selvom det kunne være fedt”, har jeg hørt nogen gange. Men det er langt hen af vejen mindre sandsynligt, at han nogensinde kan få sig trænet op til at løbe en flad 5’er under 21min.

Påstanden er nok sat på spidsen, men den kommer sig af, at mange er meget forundret over, hvordan det kan lade sig gøre at træne sig op til et maratonløb og ikke mindst gennemføre det. Hvortil jeg ofte svare, at jeg ville have svære ved at træne mig op til at slå min egen PR på en 5km. Til en sidebemærkning kan jeg sige, at mange motionsløbere har et mål om blot at gennemføre, når de skal løbe deres første maraton.

Jeg vil i det efterfølgende, så godt som muligt, prøve at underbygge min påstand.Der findes mange indgangsvikler til dette emne, men her kommer min.

Min definition af en ”almindelig gennemsnitlig motionist” er en person, som løber ca. 3 gange ugentlig og har over tid deltaget i 5km, 10km og måske et halvmaraton. Han har måske svært ved kontinuerlig træning, da arbejde, familie og andre projekter til tider tager al fritiden. Så nogen gange får han måske ikke trænet i flere uger. Han har måske også oplevet et eller flere skadesforløb.

Hvis jeg starter med 5km’eren.

Det kræver en meget stor træningsdisciplin over længere tid, hvis man skal ned og løbe 4.11min/km for at komme under 21min. Det vil sige hård intervaltræning og tærskeltræning (AT-træning) uge efter uge uden for mange udsving, ellers lykkedes projektet ikke. I princippet er der kun en måde at løbe en 5km på – det er ”pedalen” i bund, og æd dig selv fra start.

Derimod kan man gennemføre et maraton, selv på en halvdårlig dag, fordi der er så mange måder at komme igennem på. Hvis man kigger på resultatlister fra maratonløbene, er der folk, som gennemfører i ”gåhastighed”, hvilket er helt fint og i sig selv en stor præstation. Men jeg tror ikke på, at disse personer har ligget i benhård ”træningslejr” med struktureret træningsplaner, korrekt kost osv.

Lidt statistik – hvis man kigger på resultater fra Copenhagen Maraton, så kommer de sidste i mål på lige under 7 timer. Det er en km tid på 9.55min/km. Det er en hastighed på ca. 6km/t – altså gåtempo.

Hvis man så kigger på Hærvejsmarchen i Viborg, som er en gå-event på 45km, kommer de første deltagere i ”mål” på nogenlunde samme tid, nemlig 7 timer.

Man kan altså godt tilbagelægge og gennemføre en maratondistance uden at lave målrettet løbetræning her er endnu en påstand: jeg tror ikke, der er mange deltagere i hærvejsmarchen, som løbetræner. De går til gengæld mange ture).

Man har da hørt om fuldemandsvæddemål en lørdag nat i baren, hvor der bliver givet håndslag på, at man sagtens kan stå op om søndagen og gennemføre et maratonløb uden at have trænet synderligt meget. Løbet bliver ofte gennemført og væddemålet vundet.

Tilsvarende ville ”den gennemsnitlige motionist”, som havde trænet målrettet, nok have noget svære med at løbe 5km under 21min med voldsomme tømmemænd, da det kræver, at man er 100% klar på løbsdagen.

Så selv med en ustruktureret løbetræning vil man fysisk være i stand til at gennemføre maratonløbet. Om man bør løbe maratonløbet er en helt anden snak. Som jeg har skrevet i tidligere blogs, kræver deltagelse i et maratonløb kontinuerlig løbetræning over lang tid (mere end et 1år for en førstegangs deltager), hvis man skal undgå skader og udbrændthed bagefter.

Derfor er det vigtigt at understrege, at jeg på ingen måde vil anbefale at løbe et maratonløb uden grundig forberedelse. Hvad det egentlig kræver at løbe de lange distancer med succes (læs uden skader og motivationen intakt), vil jeg komme ind på i en senere blog.

Ovenstående sammenligninger er måske svære, men jeg vil gerne prøve at aflive myten, som jeg mener det er, om at de lange distancer kun kan løbes af veltrænede, hurtige supermotionister. I min verdenen er det en større præstation at have disciplin og determination til at træne målrettet og lave en hurtig tid på en 5km, frem for at ”gå” en maraton.

Jeg kan endda svinge mig op til at sige, at maraton og sågar ultraløb er alle mands eje, mens en hurtig 5km under 21min kun er for de løbere, som tager deres træning meget seriøs uge efter uge.

Så sent som i august i år, var der en 75 årig mand, som gennemførte UTMB (UltraTrailMontBlanc) på 44 timer. Det er et 170km bjergløb med 10.000 højdemeter. Det er en gennemsnitsfart på 4km/t, altså langsom gåtempo. Præstationen er utrolig – at være i gang i så lang tid, i så høj en alder, med så mange bjerge.

Han er pr. definition ULTRA”LØBER”.

Men han ville nok aldrig komme til at løbe 5km under 21min.

Jeg vil på ingen måde forklejne hans præstation – jeg har selv løbet 3 ultraløb i Alperne, og ved hvad man går igennem både fysisk og mentalt, men tidsgrænserne er lavet sådan, at man faktisk kan gå hele vejen og komme i mål som ultraløber. Har man lyst til at afprøve længere distancer med det mål for øje, at man ”blot” vil gennemføre, så er det på ingen måde urealistisk for nogen.

For at runde denne blog af, så vil jeg sige, det jeg startede med, nemlig at alle løbere kan gennemføre et maratonløb, men det er langtfra alle løbere, som kan løbe en hurtig 5km, selvom de har potentialet – træningen er for hård for mange.

Skeptikerne vil sige, at jeg sammenligner pære og æbler, hvilket måske også er rigtigt. Men jeg vil dog stadig påstå, at der i den brede løbeverden er en opfattelse af, at maratonløbere er lavet af noget særligt. Og min pointe er blot, at en hurtig 5km løber er noget ligeså særligt, mindst.

Comments are closed.